onsdag den 30. marts 2011

Min cykel.

Det er en klassisk overskrift til en fristil i 4. klasse. Og lige nu mit bedste bud på kapital i den kommende måned.
Jeg er blevet hooked på at sælge ting på nettet. Jeg sælger ALT og lige nu er det cyklen, der står for skud. Jeg vil sælge den for at få penge, og ikke fordi jeg ikke vil cykle mere, eller fordi jeg har en smartere cykel stående et sted. Nææ der skal bare penge i kassen, så den skal sælges så dyrt som muligt, så hurtigt som muligt.

Min kæreste går rundt med ticks i mundvigen, når jeg igen lader mit søgende blik vandre rundt i stuen for at finde noget, der kan sælges.

Det er vel egentlig ikke et specielt sympatisk træk at ville sælge ud af arvesølvet for at finde kapital til dagligdagen, men jeg retfærdiggøre mit nyfundne krejlergen med at mine penge skal gå til BABY. Det er dælme dyrt at shoppe babyting. Og så er der jo alle de andre ting, som ikke er decideret baby-relaterede, men som kommer med baby.
Hele vores stue skal ommøbleret inden det vælter ind med veninder og familie, der vil se baby.. og nå ja også sidde i stuen og drikke kaffe og spise hjemmebagt rabarberkage! Så skal man have en stol og en sofa som de kan sidde i. Noget lækkert. Noget der signalerer overskud og øko-familie. - og ikke som nu; fattigdom og rod.

Vi skal også have en ny bil. Ikke for at cruise rundt og se familie-agtige ud med sølvgrå stationcar og disneysolskærme i vinduerne.
Nej i vores tilfælde handler det om at bilen, som pt. holder i vores indkørsel, kan kategoriseres som direkte uforsvarlig at sætte baby i. Sådan lidt underligt at sætte en spritny top-sikret babystol i en bil, der bogstavligt talt bliver holdt sammen af gaffatape og ikke har noget 5. gear.

Så nu skal cyklen sælges!