tirsdag den 22. maj 2012

kom til karensnotebook.dk

Its been quiet, I know. MEN det er kun fordi jeg flytter. Jeg har langt om længe fået det dersens Wordpress til at fungere, og har nu fået mig en rigtig blog. Så mød mig på Karensnotebook.dk fra nu af. Det er ikke helt oppe at køre endnu, for der er en masse nørderi som solen og jobsøgningen ikke tillader lige nu, men den er i gang, og det vil være derover, jeg poster fra nu. Uhh spændende, sådan at holde flytte dag :)

lørdag den 19. maj 2012

5 minutter.. HA!

Jeg går og pønser på at flytte bloggen over i wordpress, og lave en hjemmeside der er helt professionel og sårn.. men for fanden, jeg er faret vild i installationsguiden, og kan ikke rigtig finde hjem igen. Altså det er jo ikke særlig professionelt, vel. "Den berømte 5 minutters installering" - 5 minutter. 5 minutter, står der gudhjælemig! Det er sgu da en flabet overskrift. Det skal man nok ikke gå rundt og love til højre og venstre, når der er sådan nogle som mig, der kan kaste sig ud i det helt frejdigt gå-på-agtigt. Bang! flere timer senere sidder jeg her stadig. Nu med telefonen klar til at ringe til en ven. PHP og små popup-bokse med tal og stjerner og bogstaver i uforståelige rækkerfølger.. Det forvirre mig, og gør mig så lille bitte. Jeg ringer til en ven! Bum! problem solved.

onsdag den 16. maj 2012

buhu!

Godt så. Nu har vi et styks mellemørebetændelse og et styks lungebetændelse proppet ind i én lille bitte 1årig krop. Det er så synd for hende, og hun kæmper og kæmper, og jeg synes hun er så tapper. Moderen derimod er knap så tapper. For fanden jeg synes det er synd for mig. Jeg føler mig helt alene og fuldstændig drænet for energi. Jeg har også sygdommen bankende på døren, men der er alt for meget ansvar, til at jeg kan lægge mig under dynen og aldrig vågne op... altså selvfølgelig ikke "aldrig", men bare sove i et par dage ikk. Åh det kunne jeg godt trænge til. Jeg har ikke tid til at være syg, men i stedet for at stresse over det, som jeg brugte både søndag og mandag på vælger jeg nu at lægge mig i sengen ved siden af sovende, klynkende datter med computer, kaffe og skrive mails, søge job og se tv-serier. og sove, når det er muligt. Og tude lidt over hvor synd det er for mig. Over and out herfra...

mandag den 14. maj 2012

Rapport fra en hårdtarbejdende arbejdsløs i feberland

Selv en engel kan få feber og grøn snot. Jeg sidder her på 5. dagen, med en Engel, der næsten ikke orker at åbne sine øjne, fordi feberen raser og den lille krop kæmper for at slå den ned. Jeg ved det er normalt for små børn at have feber. Og snotten, ja den kommer og går vel, men for fanden det gør ondt i mit hjerte at se hende ligge og klynke sig i søvn, efter at have drukket vand af sutteflaske og sagt nej til al mad. Jeg savner glansen i de blå øjne. Og selv om mit hjerte bløder (og snotter) med hende, så synes jeg også, det er lidt synd for mig. Jeg skulle jo have påbegyndt den der plan i dag. Min skriveplan. Som skulle udvikle sig til en virksomhedspraktik. Som skulle udvikle sig til et løntilskudsjob. Som skulle udvikle sig til et rigtigt job med løn und alles. Ja, the chain of commands er fucking lang i den her dagpengeverden! - og jeg er allerede bagud. I dag skulle jeg kontakte og interviewe kloge mennesker, der ved alt muligt om børn og babyer, og derefter lave det om til min første rigtige hjemmebryggede artikel, som skulle publiceres og læses af rigtige fremmede mennesker. Som jeg jo havde glædet mig til. Øv altså. Men med én hånd sidder jeg nu og skriver mails til folk, som enten kan give mig en hånd op ad dagpengesumpen, eller kan agere ekspert i min artikel, for Gud forbyde at jeg spilder tiden i feberdagene med tant og pjank som at duppe koldt vand på et brændende lille hoved. Nææh nej, nu sidder jeg her med den ene hånd om en engle-arm og den anden på tastaturet, mens jeg prøver at nynne Elefantens vuggevise, helt lige så stille..sshhyy...

tirsdag den 8. maj 2012

Nånå alle skeptikere, så kan I godt lægge jer og dø; Der er så småt ved at være en plan på plads i Karens verden. Altså så småt, ik'. Har i dag været til det dejligste møde på det fineste kontor i indre by, hvor jeg top-gerne vil sidde og arbejde. Det kan jeg måske få lov at gøre... i en måned... gratis. Jeg ved ikke hvorfor, jeg altid havner i de job, hvor man bare skal være glad for at FÅ LOV til at arbejde - løn? muahaha nææh du, det må vi se på til næste år... Det er jo ingen rigtige voksne mennesker, der lever sådan. Men jeg gør. Jeg må vist strikke en bedre økonomisk sans sammen på et tidspunkt. Indtil den er på plads, nyder jeg tiden, hvor jeg kan få lov at lave noget, der er sjovt, og fandeme også er lige mig! Jeg elsker allerede mit "job"!

mandag den 7. maj 2012

Ringe blues...

... Klokken er 14, og jeg har endnu ikke ringet til nogen... bum bum.. kom så Karen! Hep hep... Jeg tager lige opvasken og SÅ ringer jeg! ... aaargh!!! NU! YES!

søndag den 6. maj 2012

Plan A

Jeg giver mig selv én uge. Om en uge fra i dag, skal jeg have mig et job, eller en praktik eller noget på hånden, der kan minde om en plan. Jeg er rastløs, og trænger til at komme ud blandt mennesker. At skulle noget. Altså jeg kommer jo rigeligt ud blandt venner, så det er ikke ensomheden der bider. Det er måske nok nærmere der den dybere psykologiske forklaring ligger begravet - Jeg hygger mig simpelthen for meget, og har nok også haft brug for denne tid uden pligter der rækker ud over Englebarnet og mig. Det er professionelle Karen, der sidder og falder hen i et hjørne. Hun trænger til at blive rusket lidt i. På den gode måde forstås, for hun er nu sød nok, det er jo ikk' det... Jeg har en ansøgning i affyringsrampen, og en telefonliste som jeg skal ringe igennem i morgen. I morgen er det "Anrufen-tag" eller "telephone-day" eller "ringe-dag". Jeg har været sådan en kryster den sidste tid, for jeg ved jo godt, at det eneste der virker, er at gribe knoglen (som man så populært siger) og lade min sprøde røst gøre arbejdet. Jeg ved det, men jeg har ikke gjort det. Det gør jeg nu. ..og hvis plan A her ikke spiller sidst på ugen? hmmm så er jeg på røven for real. Jeg har nemlig ikke nogen plan B, og jeg har jo lovet mig selv, at jeg ikke længere vil have et sikkerhedsnet... Plan A virker! Det ved jeg bare!

onsdag den 2. maj 2012

lidt stemning, bolig og fashion, darling!

Synes lige jeg vil vise nogle billeder.. Synes måske jeg skylder.. Allerførst lidt instagram (mor, det er en knap på telefonen, som får billederne til at se gamle ud. Fjollet? Ja. Pænt? ja.) Du kan selv se, min bogreol ser bare pænere ud i 70'erne!
Og en hyggeaften for alle i familien..
OG NU! Mine damer og herre.. Hermed min nye fine sofa!
Og nu kommer modebloggeren på banen! (Jamen for faen, det er det de unge vil have.) Jeg fik så mange fine neglelakker til min fødselsdag forleden. Denne var én af dem. Ja gudhjælpemig om jeg ikke også fik fanget en kop kaffe i farten! (Jamen der er ikke den blog med respekt for sig selv, der ikke har et billede af en kop kaffe i modlys - det skal jeg da også have!)
og
Og lige til slut et klassisk modebillede, sådan som en rigtig modeblogger ville have taget den (hvordan er det nu de plejer at stå med benene igen?...) Det var meningen, at man skulle se at neglelak og bluse passer sammen. Glimmer med glimmer på. Smukt. Men jeg kan godt se at fotografen ikke lige har fanget the moment..

lørdag den 28. april 2012

Bryster, på den gode måde..

Må simpelthen lige dele det med nogen... En prås er gået op for mig. Ja lige præcis, en prås. Det skete i Amagercenteret, hvor jeg har shoppet i dag. Ikke voldsomt og hovedløst, for det lagde jeg på hylden for et par år siden (og det kan man i øvrigt heller ikke i Amagercenteret, medmindre man er konfirmand eller pensionist) men fornuftigt og planlagt, sådan som strømper, undertøj, barnesko og en dims til køleskabet udgør det. En lille brist var dog at finde, da missionen oprindeligt hed; "Englebarnets Første Sko", men endte i "Opstramning Af Mors Undertøjsgarderobe Efter Fødsel, Amning og Elevatorvægt". Men det var tiltrængt og her kommer pråsen; Jeg har for første gang i mange mange år købt bh uden indlæg! Ja, jeg føler mig åbenbart nu så voksen, at jeg kan vise mine bryster (i bh forstås!) præcis så små og bløde som de er. WOW! Her går jeg rundt og øver mig i at elske mig selv og min dobbelthage og linjerne ved mundvigen, smilerynkerne, og den bløde mave, ja sågar mine lange krogede tæer har fået loving care det sidste stykke tid, for jeg rummer bare mig selv SÅ meget for tiden! Det gør jeg. Og så havde jeg helt glemt brysterne! Men for fanden, det var slet ikke gået op for mig, at min "barm" var et scam. At løgnen var vævet ind i vatindlægget, og at mine bryster slet ikke er så unge, som H&M bh'erne gerne vil gøre dem til. Næ. De er blevet voksne, ligesom resten af mig. Det er sgu da befriende! Og helt ærligt. Efter at have vænnet mig til det nye look i spejlet, synes jeg faktisk, at de er ret flotte i den nye indpakning. Tak til ekspeditricen i Chance for at lade mig stå i upassende lang og kigge på mig selv i spejlet. De er nu så tolerante i sådan nogle undertøjsbutikker. (jeg nægter at kalde det lingeri.. det' sgu for krukket) PS. Jeg beklager denne fokus på mine bryster. Jeg lover at skrive et indlæg om baller på et andet tidspunkt, så kan det ligesom veje lidt op.. gården og gaden, du ved..

fredag den 27. april 2012

Karen søger... stadig

Bum bum... Tjooo gæt hvad jeg ikke har på lommen endnu.. Men jeg arbejder på det. Det er bare måske kommet lidt bag på mig, HVOR tæt på datoen for de præcis 3 måneder er. Jeg har med andre ord liiidt småtravlt. Men en hel weekend is comming up, og jeg har en hel dag i dag og igen en på mandag. Det skal nok gå... Det er lykkedes for mig før. Det har det altså. Jeg har faktisk en trackrecord, der viser indtil flere eksempler på, at jeg har kunnet knipse et job frem, hvis jeg virkelig ville det. Men desværre har jeg også på den konto fundet mærkelige jobs, der måske ikke lige var skræddersyet til mit temperement. Hiver for eksempel rask væk "Værtinde" i Jensens Bøfhus, skjortestryger på en "strygefabrik"(Ja sgu!) og servicemedarbejder i Søstrene Grenes op af hatten som strålende eksempler på, hvordan jeg nogle gange har kastet mig hovedløst ud i triste job, bare for at gøre NOGET! Denne gang finder jeg selvfølgelig drømmejobbet med det samme! Ikk?

tirsdag den 24. april 2012

Karen søger...

Jeg har lige opdaget, at der er gået 3 måneder(!) siden jeg stoppede min barsel. 3 måneder i systemet under kategorien arbejdsløs. eller ledig, som det hedder i dag. (arbejdsløs var noget det hed i 80erne, nu er vi arbejdsSØGENDE eller ledige. Crap.) Øv. Jeg havde svoret at det ikke skulle ske, og at jeg denne gang skulle drøne ud i job med 180 i timen. Jeg hader at være i systemet. Jeg vil bare gerne tjene mine egne penge uden at nogen blander sig. Men jeg ved godt, hvor hunden ligger begravet. Jeg har ikke været SØGENDE nok. Det har jeg ikke. Mest af alt har jeg nok håbet på, at nogen ville finde mig og skænke mig et job. Jeg har også følt, at jeg skulle være helt i balance, før jeg kunne tilbyde mine bedste timer og min arbejdskraft til nogen. Men det er jo noget fis, for jeg ved jo godt, at min balance ikke indfinder sig, før jeg har det der job. Jeg vil allerede i dag finde min bedste "go-get-it"-stil frem og stampe noget op af jorden. For når jeg rammer de 3 måneder præcis, vil jeg melde mig ud af systemet og stå på egne ben - uden sikkerhedsnet! Jeg kan selv! (fuuuck det er skræmmende!) Jeg tror, jeg er sådan en der ikke skal have et sikkerhedsnet for længe. Jeg kommer bare til at læne mig tilbage og hænge i det, til nogen finder mig. Nu rejser jeg mig op og råber mit navn ud i verden! Vi snakkes, når jeg kommer hjem med et job på lommen! Hejhej...

søndag den 22. april 2012

Nøj, hvor er jeg træt! Træt og mæt! I går var jeg til første tøsekomsammen med vin i hundrede år (ja hundrede blev der sagt) Jeg var hjemme kl 03, hvor jeg sendte barnepigen hjem, og 3 timer senere vågnede Englebarnet og smed en kanin i hovedet på mig. Godmorgen! Nu er jeg lige hjemvendt fra fødselsdagsfest hos veninden, som jeg deler fødselsdag med, hvor der var masser af kaffe og Cava, og hvor kagerne var virkelig gode og hjemmelavede. Hold da op, hvor jeg har spist kage i dag. Uhm. Og I morgen har jeg fødselsdag. Det bliver dejligt at se en masse søde mennesker, og jeg elsker at have fødselsdag. Den 23. april er min dag. Den dag er der altid lidt ekstra solskin i min mave.

mandag den 16. april 2012

Rapport fra en (recovering) shopaholic...

Så så man lige mig falde helt tilbage i gryden (shopaholic-gryden that is) til mit første børnetøjslagersalg ever! My goodness, vi kan vist godt blive enige om, at jeg ikke (som i slet ikke) er gammel nok til at blive sluppet løs til sådanne arrangementer. Jeg ender jo i rendestenen, hvis jeg går til flere af den slags hovedløse fritidsbeskæftigelser.

Jeg cyklede frejdigt afsted søndag morgen, med fornemmelsen af, at jeg nok bare skulle kigge lidt, og at Englebarnet jo sådan set ikke rigtig manglede noget. To timer senere kunne jeg så køre hjem helt rød i kinderne af ophidselse over, hvor sindssygt gode handler, jeg havde gjort mig, og en stor sort plastiksæk(!) blafrende i cykelkurven! For fanden da!
Vel hjemme vender jeg bunden ud på benævnte plastiksæk og finder to ens t-shirts str. 18 måneder, en lidt for lille bluse med julemotiver på, og ikke færre end 4 basistrøjer i næsten samme nuancer!

Jeg må gentage mig selv; Jamen for fanden da!

Men tilgengæld præsenterede sækken også en masse vildt lækkert tøj, og jeg lover jer for, at Englebarnet tog kegler for bedst klædte, da jeg afleverede hende i vuggeren i morges!

Men det var faktisk også brandhyggeligt at være til sådan et arrangement(måske fordi jeg først kom på andendagen?) solen skinnede og de sædvanlige udsalgsramte kvinder var blevet hjemme. Jeg luntede faktisk rundt og hyggede mig temmelig meget. Måske lidt for meget at dømme efter udbyttet...

Men hun bliver jo også 18 måneder en dag, og til den tid kan jeg jo så spare på t-shirt budgettet... to gange.

fredag den 13. april 2012

Diversity please!

Når jeg skal aflevere Englebarnet i vuggestue om morgenen, vrimler gaderne af liv. Der er fædre og mødre med klapvogne, barnevogne, Nihola'er og almindelige cykler med børn, der skal afsted til dagens dont. Jeg er flyttet til et udpræget børnekvarter og hvem vidste, at der var SÅ meget gang i gaden kl 08.15?

Det tager ca et kvarter at gå hen til vuggestuen, og på den trækning ligger der ca 30 vuggestuer og børnehaver. I hvert fald mange. De er næsten alle sammen i gamle villaer, med have og sansegynger og fucking flag i øko-træerne.

Jeg derimod afleverer Englen i en vuggestue, der ligger i bunden af en 10 etagers høj bygning, som blev bygget i halvtredserne til hjælp for enlige mødre. Nu er lejlighederne vist mest beboet af familier "med anden etnisk baggrund". Rummene er små og legepladsen er lille og det eneste grønt der er at se er et sølle træ plantet i en trækasse midt i gården. Ikke imponerende ydre faciliteter.
Jeg kan da godt blive lidt misundelig, når jeg går forbi de store lyse villaer med flag i træerne og store legepladser (jo det kan jeg godt)
- men når jeg så kommer ned i den gule hule med Englen, og bliver mødt af Amira på to år, der løbende råber "heii Kaisi" til os og "Kaisi" smiler over hele hovedet, så synes jeg faktisk, det er helt ligegyldigt, med alle de der sansegynger and shit, når pigen elsker at være der, og pædagogerne er hjertevarme og søde både ved hende (og ved mig).
Måske er det min fordom, men jeg tror, der er flere speltspisende Malthe, Arthur og Phillippa'er i villa-vuggestuerne, end der er Amira, Memeth og Erkan, som de (også) hedder i Kaisas vuggestue. Det kan jeg godt lide. Jeg håber, hun lærer, at verden er befolket af alle slags mennesker, og selvom vi spiser økologisk spelt og nogenlunde sukkerfrit (50% af hustanden gør i hvertfald) så er det ikke sikkert, alle skal gøre det. Lige børn leger sgu ikke altid bedst.

tirsdag den 10. april 2012

Ud af sumpen...

Nå jaa, men så var jeg da heller ikke mere doven, end at jeg ikke orkede at skrive bare et lille bitte blogindlæg, inden jeg gik på påske"ferie" (ja definitionen af ferie er vel relativ, når man ikke har et fuldtidsarbejde at holde fri fra)

Men jeg må jo også indrømme, at dovenskaben blev blandet op med en god portion hjerte-schmertzen. Fandens osse. Sådan en dum lille telefon med beskeder fra en anden verden, slog alligevel benene væk under mig for en stund. Mere end jeg vil indrømme hvis nogen spørger. Det er noget pis, men vel også en del af de følelser, der må frem, for at jeg kan hele helt op igen, og maybe someday leve et liv tættest på lykken. For det er for dælen da lige der jeg gerne vil være!

Jeg er generelt ret godt tilfreds med mit liv som alenemor. Jeg er tryg i rollen, og stortrives som mor, og synes, jeg klarer det hele mindst lige så godt som alle andre. Men når morrollen er lagt til side for en stund, så sidder jeg alligevel med et smadret hjerte og en følelse af ikke at være elskelig nok. Det lyder måske lidt dramatisk, men ikke desto mindre så er det tanker i den dur(mol) der trænger sig på, når overskuddet er væk og dovenskab, chokolade og gamle sms'er tager over. Det er ynkeligt I know. Det er ubrugbart I know. Det er alt det, jeg IKKE vil eller kan tage ind i mit liv. Men det er der. Og nogle gange, som i sidste uge, fylder det bare det hele, og der er ikke andet at gøre end at sidde den over på bænken, og så komme ind i kampen igen, når den sorte sky er drevet over.

Jeg er tilbage på sporet nu (øh.. i kampen... tilbage i kampen - jeg må jo blive i samme terminologi, som jeg er begyndt på)
Men det er nu ikke en kamp. I dag har det for eksempel regnet! Er der noget bedre end regnvejr? Nej det tror jeg ikke. Slet ikke når hele påsken var solrig (i hvert fald, der hvor jeg var) Og Englen næsten ikke har feber mere, og jeg har søgt et job, og har flere på vej, og har næsten (!) købt en sofa på Lauritz.com. Jep! Jeg er klar til solsiden igen!

onsdag den 28. marts 2012

Dovenskab ud over det hele

Jeg er sådan lidt tung i det for tiden. Nej det er jeg ikke. Jeg er pissehamrende doven. Jeg gider ingenting. Ja det hænger jo altså ikke helt sammen med det fantastiske vejr, penge fra Skat og en baby der klarer vuggestuen i stiv arm.
Jeg er den der hænger i bremsen. Har ingen energi og har lyst til at sove dagen væk. Det må man ikke, når solen skinner! Nu har jeg fyldt fadeburet op med frugt, juice, vitaminpiller, koldskål og kammerjunker (ja det sidste ligger meget højt i behovspyramiden fra marts til september) Og egentlig ved jeg godt, at det er motion der skal til. Jeg går jo helvedes meget i løbet af en dag, men sådan rigtig puls-i-sving-motion, det bliver der ikke meget af i min hverdag. Men på den anden side så orker jeg det virkelig ikke. hmm Det er nu noget rod det der med hønen og ægget..

-Kan jeg virkelig være blevet slået ud af en stjålet telefon??
(I den gamle telefon, som fungerer som overgangshjælper til jeg får mit simkort und alles, dukkede der billeder fra en svunden tid op. Forelskelse og sommer og sms'er der hilste fra en anden virkelighed. Hmmm det har i hvert fald INGEN indflydelse på mit humør. Ingen.)

søndag den 25. marts 2012

Hvornår bliver jeg en af dem?

Der findes mennesker, der altid har styr på alting. Sådan nogle der altid rejser med én lille taske, hvor alt er pakket sirligt ned med specielle poser til sko og til snavset tøj (jeg love-hater ordet 'snavset' -det lyder sgu da bare så sippet, altså) Sådan nogle der altid har lidt mønter i pungen, som de kan give til velgørenhed, når de banker på døren søndag formiddag (feks. som Kræftens Bekæmpelse gjorde det i dag. Dammit. Hvor meget forskning kan man købe for 6kr?) Sådan nogle der aldrig har fnuller i armhulen og huller i strømperne.
Der findes også folk som aldrig får snørebåndet i cykelhjulet, fugleklatter på tøjet og aldrig aldrig smider trusser på gulvet med makronsiden opad.

Sådan en person er jeg ikke.
Jeg er sådan én, der glemmer HELE sin håndtaske i S-toget. Sådan én som får vigtige papirer og nøgler til at forsvinde som dug for solen. Sådan én som efterlader sine fine dyre skindhandsker på kioskens tyggegummehylde. (men som ironisk nok stadig hænger på de sure vanter, jeg købte for 4 år siden i H&M). Og sådan én som ALTID formår at pakke alt ud af tasken og placere det rundt i hele cafeen, inden der er gået 20 minutter.
-og som nu har fået sin telefon stjålet. Eller har tabt den ud af tasken. Jeg er ikke helt sikker faktisk. Fact is jeg er telefonløs. Det er pissebesværligt og lidt ensomt. Hvordan ringer man f.eks. til forsikringsselskabet? Og hvordan kommunikerer man til veninden, at man bliver 15 minutter forsinket?
Kunne godt bruge en service på biblioteket, hvor man kunne låne en telefon. Bare for en dag eller to.

Tror nogle gange at Gud (eller universet, hvis det er lettere) lige skal minde mig om, at jeg ikke er i nærheden af at være tjekket endnu. Overhovedet. Ligegyldigt hvor meget jeg jonglerer med vuggestue, jobsøgning, aftensmad, babybad, baby-negleklip (hade hade hade) indkøb, oprydning og fanden og hans pumpestok (?!), er jeg stadig klumpe-dumpe-Karen fra folkeskolen, der: "er så glemsom og langsom at du en dag glemmer hovedet derhjemme" hahahahaha Citat klasselærer.

Eller også vil han bare minde mig om, at jeg da også kan klare denne lille udfordring? Easy, vi er kørende på kommunikationsfronten igen by the end of the week!

fredag den 23. marts 2012

Om at aflevere

Jeg hader at aflevere. Mit barn. Ikke biblioteksbøger og eksamensopgaver og den slags, selvfølgelig. Men at aflevere Smukkebarnet hos hendes far er bare pisseirriterende. Altså forstå mig ret. Jeg elsker at have "fri", og jeg glæder mig hele ugen, til at jeg skal have en hel dag, hvor jeg kan gå rundt i byen uden barnevogn, tage lange bade, læse i sengen og mødes med veninder på cafeer, der ikke ligger i gadehøjde. Men selvom jeg glæder mig til denne ene dag om ugen, så ender det altid med, at jeg synes det er tom og trist uden hende. Hun er krøbet ind under huden på mig, den lille abe. Men det er jo selvfølgelig godt. Jeg mener ,hvor faen skulle hun ellers være?

torsdag den 22. marts 2012

En stille nat

Jeg ville have skrevet et lang og flot indlæg (flot indlæg??) om at aflevere mit barn hos hendes far, og komme hjem til en lejlighed, der altid er lidt tom uden hende, hvilket jo er fuldstændig fjollet, eftersom jeg ser frem til at have "friaften" hele ugen.

Men jeg er blevet for træt. Bare sådan lige pludselig. Midt i en sætning, halvvejs inde i teksten. Så jeg trykkede på delete, og vender tilbage i morgen. Med et "flot indlæg"....

Jeg lukker øjnene og blunder hen - uden søde babyåndedræt i øret.

mandag den 12. marts 2012

Kaffe med skum... og frugtfad!

Nu har jeg ikke så travlt mere. Stadig lidt dog, men i dag har jeg smagt den sødmefyldte forsmag på en rigtig arbejdsdag. Sådan rigtig voksent og ja bare rigtigt. Englebarnet var hos faderen, så jeg kunne lege voksen på kontoret 9-17. Der er noget helt vildt befriende i at blive talt til som selvstændig-Karen, og ikke som Kaisas mor, selvom det også er helt vildt dejligt at blive talt til som Kaisas mor.

Men i dag havde jeg taget mit pæne arbejdstøj på, og sat håret og endda flottet mig med mascara for at gå på kontoret. At anledningen var, at jeg var faret vild i min gamle mac, og muligvis var kommet til at bruge adskillige US dollar, på noget jeg ikke var helt sikker på fandtes og i hvertfald ikke kunne få til at virke, tillægger jeg ikke så meget betydning.
Jeg synes sgu egentlig jeg passede helt godt ind i det rejsende folk på S-toget kl. 08.30 om morgenen. Hej hej her kommer jeg! Lige afleveret afkom i vugger og "haster" videre på job...
Og i eftermiddags: gudhjælpemig om der ikke var en assistent (ikke min egen dog!) der bankede på for at spørge, om jeg ville have kaffe! øøhh jotak hvis du alligevel står og skal lave.. (sådan svarer vi i Jylland) hvorefter den søde unge mand bragte mig en varm kop kaffe (med mælk i, der både var varm og havde skum på toppen) OG - et lille fad med frugt i mundrette stykker!!! For fanden jeg har savnet at arbejde på et kontor! Farvel dage i jogging med tvivlsomme pletter og sur nesskaf', farvel leverklapper til frokost.
Fra nu af vil jeg stå i køen til lune kyllingelår og ovnbagte rodfrugter med timian og mynte sauce og dertil hjemmebagt brød. Jamen jeg sværger det var menuen! HA! Jeg MÅ bide mig fast i det kyllingelår på en eller anden måde...

torsdag den 8. marts 2012

travl travl travl...

Hvilken idiot vælger at tage en opgave, der kræver at hun arbejder om aftenen og natten, mens baby sover? Så hun skal vågne helt desorienteret med øjnene hængene nede ved knæene og "køre baby ind" i vuggeren?? Well, that would be me.
For fanden jeg er helt udkørt. og stresser lidt... for klokken er 22.19, og jeg har i hvert fald 2 timer endnu i aften... fandens. Og hele weekenden. Nu må det snart stoppe.
uuhh og ja Englen går i vugger nu!! Åh så stor hun bliver. med egen plads og alting!

- må arbejde videre... vender tilbage, når jeg har luft igen.

tirsdag den 28. februar 2012

Pensionisthygge

Jeg ææælsker pensionisthygge! Har lige haft en aften med bedsteveninden (ok, dem er der mange af, men én af dem) hvor vi spise middag, drak et enkelt glas rød, derefter kaffe, netto-kage, strikketøj og tv. Aaahh!
Men jeg er også ved at være klar til at komme lidt ud. For ikke så længe siden fik jeg sådan en lyst til at tage i byen! Ud at danse til tidens toner, slutte af på et brunt værtshus et sted i byen, og få en lang snak med en stamkunde over en lunken flaskeøl. DET har jeg lyst til. Jeg er støvet..

Forresten: Har lige opdaget at mine små kagetallerkner arvet fra Faster Helga bliver solgt i min lokale antikvitet til fucking 175 kr stk!! Du godeste, nu tør jeg jo ikke bruge dem mere! Nu står de der i skabet, og skaber frygt for at klodsede mig sætter mig på dem. Måske skulle jeg sælge dem? Købe nyt tøj for pengene?

søndag den 26. februar 2012

Shh solen kommer..

Der er forår i luften, og det føles fantastisk.
Jeg har nu været alene med Englen i et halvt år. (Jeg har ikke nogen dato for "the big break up", men sådan ca.) Det har været 6 fantastiske måneder. Jeg har lyst til at sparke den næste, der siger at jeg klarer mig flot. Gu fanden gør jeg da det, for det skal jeg!
Men jeg har brug for at rejse væk. Jeg har brug for at lukke helt ned for nogle ting og tvinger mig selv til kun at se én vej. Fremad. Kan jeg rejse væk fra mit barn i en måned? .... en uge? Nææ, det tror jeg sgu ikke at jeg kan.

Det er ikke første gang at foråret bringer "stikke af" tankerne frem i mig. Jeg får sådan en lyst til at stikke af fra det hele og mærke afstande igen. Dem mærker man ikke når livet strammer. Men jeg kommer jo for fanden aldrig afsted. Jeg sidder her og lever det der liv. hvorfor er det jeg vil væk? Jeg tror, jeg vil nyde at være her i stedet for.
Her tag en kiks og nyd solen for helvede!

tirsdag den 21. februar 2012

Endnu et sygdomsindlæg

Aargghh! Nu vil jeg gerne være fri for sygdom. Jeg har aldrig været så syg, som jeg har været i det her efterår/vinter. Mit immunforsvar må være helt fucked up, efter alt det andet der er sket i de mørke måneder. Nu kommer foråret lige om lidt, så må alt gå bedre, ikk?

Mens jeg sidder og skriver det her "kravler" Smukkebarnet rundt på gulvet. Hun møver sig rundt på maven hærger alt på sin vej. Jeg orker ikke at gøre noget ved det. Alle bøger er revet ud af reolen, strikkegarnet ligger som uldne slanger rundt over stuegulvet og mit nyeste boligmagasin er drysset ovenpå det hele som konfetti. Hun spiser sgu mine mode og boligblade, den lille terrorist! Haps haps haps, så er den Wegnerstol fortæret. Nå, der er vel også en slags vitaminer i den slags :)

Åh mit feber ramte hoved, kan ikke skrive mere nu.

søndag den 19. februar 2012

Det der med parallelle verdener

I disse tider, hvor Whitney Houston bliver hyldet alle vegne (ja, vi er nogle der er blevet hånet til mangt en privatfest de sidste ti år - men uh ha nu er alle enige! fint fint) har det bragt nogle lidt andre tanker frem i mig.
Whitney har nemlig altid kunnet få mig til at føle mig som en stram sort gospelWoman (med stort W) der bare siger Shoup Shoup til alle problemer. Det eneste jeg behøver at gøre er; at slukke for spejlet + tænder for anlægget + skrue lige nøjagtig så højt op, at jeg ikke kan høre mig selv = Im every woman!

Da jeg gik i folkeskole var jeg rystende bange for de store drenge.. og piger! uha næsten værre med pigerne. Jeg var ikke bange for, at de skulle give mig buksevand eller tage min gymnastikpose eller andre modbydeligheder, som man hører at sådan nogle kan finde på. Nææ jeg var rædselsslagen for at de ville grine ad mig. At nogen ville tage mig i at pille næse, eller at jeg ville snuble midt på gangen eller gyys! at min lynlås i bukserne stod åben!
Så når jeg skulle have gymnastik (som i forvejen var langt ude af min comfortzone) og jeg skulle gå den lange lange farlige vej gennem "de stores gang", var mit forsvar at forvandle mig til en anden. Jeg kunne være Anne fra Grønnebakken, Kelly fra Beverly hills, min Farmor eller en indisk flygtningepige med sådan en rød dut i panden (det var mest deromkring, hvor der landede en flok tamilere i vores lille by - DET var spændende!)
Min pointe er (for der er en pointe) at jeg altid har kunnet finde ro i at være en anden. At det er nemmere at være stærk, sej eller vred, når jeg ikke er mig. Det er da noget mærkeligt noget, hva?
Måske skulle jeg overveje at prøve at være mig selv næste gang, fjenden melder sig. Nu er én af mine gode personligheder også død jo, såå tja man kan jo overveje det ...

working my ... off (og det er fedt)

Jeg går og brygger på et 'længere' indslag om at leve i min egen verden... men lige nu har jeg skrevet i 21 timer ud af det sidste døgns 24, så jeg skal lige have rettet mine fingre ud (jeg har sådan en dum vane med at stritte med tommelfingeren, når jeg skriver - hvorfor?)
Jeg vender stærkt tilbage om nogle timer... jeg skal lige have en pause...mad...søvn...zzz

torsdag den 16. februar 2012

V for (h)Vaffor noget??

Well well, den V-dag kom og gik igen uden så meget som et lille strejf af lyserødt. Men skidt os' med det, for jeg havde en alletiders 14. februar med dans i stuen og zoobesøg og ægte niece/søster hygge! Bedre februarhygge findes ikke!

Nu er jeg så tilbage i hverdagen. Jeg er begyndt at arbejde lidt igen. Jeg synes, der er en masse praktisk-Tetris, der skal gå op. Barnet har ikke nogen pasning endnu, jeg har halve jobs og ikke flere "klip" i dagpengekortet, faderen begynder også at arbejde nu, ansøgninger og cv og al mulig bøvl, som jeg egentlg har lidt svært ved at overskue. Hvordan får man det til at hænge sammen? Det sætter virkelig mine organiseringsevner på prøve! Hvis bare jeg kunne fortsætte på barsel og arbejde om aftenen og i weekenden lidt endnu... men jeg har en lille plan. som er hemmelig lidt endnu. fordi ellers er jeg bange for at jinxe den.

MEN ladies and gentlemen; De siger at pollentallene allerede er ved at stige! Det betyder forår! Det betyder optur og solskin, og kolde drinks i kongens København. Mmmmm!

fredag den 10. februar 2012

V for Valentine

Februar er pr definition en skod-måned. der er mørkt, koldt, vådt og aldrig penge nok. Januar står skræmmende frisk i erindringen med dens "NU skal jeg dælme tabe 20 kg, spise sundt og blive et bedre menneske"-attitude. I februar har vi derimod indset, at it aint gonna fucking happen, så tag bare et ekstra stykke kage og vent på foråret.

Men så har nogen indlagt en lille lyserød surprise. En lille varm kop kakao til at lune sig på; Valentines day!

Jeg ved godt, det er en meget udskældt fejringsdag, og alle der har bare en lille smule omløb i hovedet, argumenterer med at amerikanske blomsterhandlere og choko forretninger hjernevasker os forsvarsløse februar-ofre til at tro, at livet er lettere med en rose og et hjerteformet kort.
Well min hjerne er vasket! Jeg vil saftsusemig gerne have en hemmelig beundrer, der sender mig chokolade og blomster (jada begge dele!) Og endnu bedre, hvis han eller hun (for fanden, jeg er da ikke i en position, hvor jeg kan være køns-kræsen) oven i købet erklærer mig sin store kærlighed.
Blomster, kage og chokolade kan man slet ikke få nok af, og så er jeg egentlig ikke så kaje med anledningen. Jeg har tænkt mig at tjekke postkasse og være hjemme hele dagen d. 14 februar, så buddet ikke går forgæves. Bare så I ved det...

onsdag den 8. februar 2012

Tvivl!

Jeg er simpelthen så meget i tvivl.
Jeg er i tvivl om, hvad der skal blive af denne blog. Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at få mine tanker ud gennem fingrene, sådan som jeg gør det her. Men jeg bliver jævnligt meget bevidst om mig selv, og det jeg skriver (og dem der læser.. eller ikke læser), på en uhensigtsmæssig måde, fordi det bremser mig i at skrive frit. Jeg føler ikke rigtig, at jeg skriver OM NOGET. Jeg har udtrykt det før her på siden, overvejelserne omkring et EMNE. Noget der ikke er så navlebeskuende og til tider klynkende som nu. Heller ikke så meta-overvejende som i dette sekund.

Men tvivlen går også på, om jeg er personen der deler mine samfundskritiske røster eller madopskrifter, strikkeopskrifter eller børneopdragelse. Jeg har så skide svært ved at hidse mig op over noget, skælde ud eller bare formulere en lille bitte mening, at det virker helt ironisk, at jeg kaster mine skriblerier ud i offentlig forum. Jeg vil jo bare gerne have at vi alle sammen er venner.

Min første plan med denne blog var jo at offentliggøre nogle af de historier og kreative tekster, jeg har skrevet. Men problemet er helt konkret, at der ikke er nogle tekster at offentliggøre lige nu. Jeg har jo for hewled ikke tid til at skrive tekster for tiden! Så nu er det bare blevet en ammeblog. Gaaab!!

Jeg tvivler og tænker og mærker tvivlen igen. Jeg håber der kommer noget godt ud af det, og at jeg bliver klogere og modigere hen ad vejen.
Tak fordi du læser med..

mandag den 6. februar 2012

noget om målstreger...

"Hvad har jeg gjort i dag, som har bragt mig tættere på mit mål?" - En god ven spurgte mig i weekenden om noget lignende, og jeg havde ærlig talt lidt svært ved at svare. Måske mest fordi jeg ikke ved hvad mit mål er. Jeg er ikke sådan én der sætter mål og når det. Jeg er nok mere sådan én go-with-the-flow-kinda-girl. Sådan én der flytter målstregen efterhånden, og derfor altid når i mål. Skal jeg sætte barren højere?
Naaj, jeg kan nu godt lide at være en succes. Også selvom den er lidt søgt.
Er det i virkeligheden det, der gør mig til lidt af en jubelidiot? At se sig selv som en succes, selvom man aldrig nåede i mål, men bare flyttede målstregen tættere på og kravlede over. Well så er det jo det jeg er...

søndag den 5. februar 2012

Mere "forandring"

Jeg fortsætter lidt i samme dur (eller mol), for som jeg nævnte i går, så har jeg hovedet fuld af spørgsmålstegn, omkring hvad fremtiden bringer. Jeg tror, det er en øvelse i at være helt i nuet, og ikke forsøge at tyde, hvad der står derude i den mørke fremtid (mørk, fordi den er uvis.. du ved, tåget... mystisk.. argh det er da et godt malerisk sprog jeg har!)

Nå, men måske er det også en del af at blive voksen. Altså det med forandringer. Jeg tror for første gang, at jeg et øjeblik mærkede, at jeg faktisk var klar til at bo i et hus, med mand og børn. At jeg også gerne ville have hele pakken. Det ville jeg aldrig have indrømmet for få år siden, og faktisk nok heller ikke, mens det hele kom til mig (altså huset, manden og barnet) Ironisk nok, var det først lige inden "bruddet" (uuuh), at jeg tog mig selv i at føle mig voksen og glad for det. Helt uden at være fuld af distance og "årh hvad, jeg er slet ikke gammel nok til at købe bil (what stationcar!), bo i et HUS og købe brænde og autostol"- agtig.

Følelsen er der stadig. Følelsen af, at jeg er klar til at blive voksen. Ikke nødvendigvis på den borgerlige måde, men bare sådan på tage-ansvar-måden. Og det er nok meget godt, eftersom det er, hvad der behøves.
Måske er det der forandringen ligger gemt?

lørdag den 4. februar 2012

Forandringer??

Se mig, jeg har fået "ny" computer! - Jeg har i hvert fald fået min egen gamle computer igen, efter den har været en tur hos doktoren, og nu virker den igen. Årrgh en lettelse ikke at skulle stå med en 10.000 kroners udgift lige nu!

Det er min mr. Macs midlertidige sygdom, der er grunden til, at jeg ikke har skrevet indlæg hele ugen. Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ville skrive indlæg hver dag (hvilket lykkedes i ca fire dage? Flot!) Nu kan jeg jo så passende begynde igen.

Jeg har i denne weekend (og faktisk hele ugen) tænkt meget på forandring. Jeg synes, at jeg lige nu står et sted i mit liv, hvor forandring er den store overskrift bøjet i neon. Jeg føler, at der lige om hjørnet venter en masse nyt, som jeg bare skal til at tage fat på. Men hvilke forandringer er i vente?

Jeg håber selvfølgelig på et job. Jeg har (må jeg desværre indrømme) ikke gjort så meget endnu, men jeg har en god mavefornemmelse og er fuld af gåpåmod, så mon ikke jeg kan lande mig et job denne gang? Jo det kan jeg helt bestemt!

Men hvad med kærligheden? finder jeg den igen? Jeg vil meget gerne møde en ny mand, der virkelig vil mig, som jeg kan forelske mig iog som jeg kan dele min fremtid med. Jeg vil mærke kærligheden igen. Jeg kan føle misundelsen, når jeg ser par på gaden, og når ser jeg familier, hvor manden åbenlyst viser stolthed og kærlighed til sin familie. Det vil jeg også have!
(Men på den anden side ved jeg ikke om jeg har overskud til at åbne mit hjerte igen. Jeg har rigelig at gøre med at få min lille hverdag til at fungere, og finde mig til rette i min nye rolle. Jeg arbejder stadig med at bearbejde følelsen af at være blevet snydt og holdt for nar og min selvtillid har lidt et meget alvorligt knæk. Jeg savner stadig den mand, der forlod mig, og de følelser bliver jeg nødt til at lægge fra mig, før en ny mand kan få sin plads i mit liv)

Jeg har mærkeligt nok brug for MERE forandring! Jeg har lyst til at rejse langt væk eller gøre noget vildt. Overraske mig selv! Ny frisure eller nye briller er bare ikke rigtig nok denne gang. Jeg har bare ikke fantasi til at finde ud af, hvad det skal være endnu... Vil I ikke komme med nogle forslag?

fredag den 27. januar 2012

...Og miraklet skete!

.. Se jeg blev rask!!
Jeg føler mig slet ikke syg mere! Ih hvor er det dejligt! Og nu skal jeg afsted ud i byen. Spise på restaurant, drikke rødvin og drinks i godt selskab, gå i seng efter 24, og vågne, når øjnene ikke gider sove mere, spise en stille morgenmad, inden jeg drager til Amager for at hente min Engel igen. ÅÅHHH hvor jeg nyder!
(mens jeg selvfølgelig lige har en tanke på, om nu også Englebarnet er en engel hos farmor, om hun spiser godt, om hun sover hele natten, huskede jeg nu sutten, fik jeg fortalt, at hun skal smøres efter bleskift, ekstra tøj i tasken...) Exhale... Alt er godt. Jeg tager stilletterne på og er single hot girl i byen i aften! Ciao.

torsdag den 26. januar 2012

sygdoms-update

Jeg er stadig syg. Jeg hader det. Jeg gider ikke snotte mere, jeg gider ikke frysesvede mere, og jeg gider slet ikke have hovedpine mere. I morgen skulle jeg have været til første fest/bytur efter baby. Og jeg skulle mødes med god veninde i morgen formiddag. Nu ligger jeg her og glor (og nyser). Øvøvøvøvøv!
Synd for mig.

Nu vil jeg gå i seng og håbe på mirakler i nat...

Igen er der kun ros til englebarnet, der totalt er indforstået med at øve sig i at kravle i stilhed, mens mor stønner og snotter på madrassen foran fjerneren. (at kravle = stå med røven i vejret og næsen i gulvtæppet, mens hun prøver at pruste sig fremad - hvis jeg har overskud til at se klart i morgen, tager jeg et billede)

onsdag den 25. januar 2012

snot-syg igen igen!

Ååååhh jeg er syg igen! Det er SÅ ulig mig, at være så meget syg, som jeg har været i denne vinter/efterår. Øv. Det må være alle de hjertekvaler, der går direkte i imunforsvaret. Eller også er det moderrollen, der kræver al energien? Anyways, jeg ligger her igen, med snot ud over det hele og et hoved der dunker, hvis jeg åbner øjnene, hvilket derfor betyder, at jeg går rundt i lejligheden med halvt åbne øjne, åben mund, to striktrøjer og uldsokker indeni hjemmeskoene. Oh hvilken skam jeg ikke er modeblogger!
Englebarnet har været helt fantastisk hensynsfuld i dag. Hun vågnede kl. 06.00, hvor vi stod op og spiste havregrød - og gik i seng igen, og sov til kl 9.20!! Hold kæft det var lige hvad gamle mutti kunne klare! Tak baby.

Nu sover hun igen, og når jeg lige har spist denne pose slik og set lidt håndbold, så ligger jeg også inde ved siden af hende. Det var den dag.

tirsdag den 24. januar 2012

Advarsel: mokken er løs...

Er der virkelig nogen, der køber noget fra TV-shoppen?? Altså stadigvæk? Ja ja min referenceramme er for tiden centreret omkring fjerneren, og da jeg med min nylige flytning har fået en masse kanaler (som jeg slet ikke er gammel nok til at styre) har jeg også opdaget nogle helt nye absurde reklamer f.eks. en reklame for en "ny og revolutionerende" BH. De bruger utrolig lang tid på at sælge den som "smart", selvom det er tydeligt, at det er den mest kyske og kedelige brysteholder med et snit, der til forveksling ligner en sports-bh fra 90'erne.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med dette, udover at jeg bare gerne vil brokke mig. over verden. Dårlige reklamer. grimme bh'er.
Mit humør i dag har været mildest talt opgivende. Jeg kan ikke rigtig finde gejsten. Jeg har projekter liggende, som jeg ikke har færdiggjort og jeg synes, jeg er en klud. øv.
Åh jeg lukker ned for dette nederen indlæg, og vender tilbage i morgen med forhåbentlig mere gejst. Nu skal jeg vrænge noget mere af et fjernsyn.

mandag den 23. januar 2012

Er jeg en speltkusse?

Jeg synes, det er vigtigt, at mit barn får god mad - nu hvor hun rent faktisk spiser mad. Jeg synes det er vigtigt, at det er økologisk, fordi jeg ikke selv gider at tænke på, hvor maden kommer fra. Jeg har næsten altid hjemmebagte boller i fryseren (fordi det er fucking billigt - og virkelig kræver et minimum af overskud) og jeg hygger mig helt vildt ved at gå hjemme på barsel, og kunne egentlig allerhelst tænke mig at arbejde deltid, så mit barn ikke skal være i institution 37 timer om ugen. (Men det kan jo på ingen måder hænge sammen money-wise)
Og nå ja, så bærer jeg gudhjælpemig også mit barn i en slynge på ægte hippiemanér. Oh Yes!

MEN jeg er hverken perfekt eller så meget som tæt på, og jeg kunne ALDRIG finde på at påtvinge andre mine værdier - eller mangel på samme.
Og jøsses, hvor er jeg bare ikke særlig sundhedstjekket, intellektuel eller det mindste storbysmart, når jeg spiser kager fra Netto der er pakket i plastik (med en holdbarhed på flere år?!), mens jeg ser Gossip Girl i fjerneren og klipper mit pandehår med en køkkensaks.

Jeg synes måske bare, at jeg føler mig lidt ramt, når der bliver skældt ud på de såkaldte "speltmødrene" (Speltkusserne), fordi de "bare er alt for perfekte" og "fordømmende overfor os andre" - altså, handler det ikke bare om, at DE slet ikke findes, men i virkeligheden bare er noget vi finder på, for at dække over vores egen dårlige samvittighed over, at vi måske ikke altid sætter barren højt nok. Sådan er det i hvertfald for mig. Jeg kunne helt sikkert gøre alting bedre... og det prøver jeg så på. Uden at skele alt for meget til, hvordan andre gør det. Og uden at have det mindste dårlig samvittighed.

Sådan kan der også se ud i mit hjem (og jeg ikke flov over at vise rod frem i offentligheden. Overhovedet ikke... ikke det mindste... nope!)


lørdag den 14. januar 2012

ARBEJDSDAG! Hurra!

En hel dag uden baby. - nu med ARBEJDE! Jamen den her lørdag har været virkelig fed indtil nu.
For første gang siden jeg gik på barsel i april sidste år, har jeg ARBEJDET i dag. Og det har været SÅ fedt! Jeg vil sikkert mange gange fremover ønske mig tilbage til barselstiden, men Ih hvor er det befriende at aflevere baby hos farmor, for at gå hjem og sætte en kop ness på kanden, finde computeren frem og ARBEJDE for nogle. Helt professionelt og normalt. Aaahhh!

At min allerførste post-baby ARBEJDSDAG (ja, ARBEJDE skal staves med stort hele dagen! for ligesom at hylde følelsen...Det føles godt, prøv det!) falder sammen med at hele sendefladen er klistret til med royale hilsner fra folket, er jo bare win win! Ja, for jeg kan jo ligeså godt indrømme, at hvis jeg ikke havde andet for (andet = ARBEJDE), så havde jeg jo også siddet ved skærmen og kigget på kjoler og følt en helt speciel stolthed over vores fantastiske dronning. Og Gud bevare dem alle sammen! Men det slap jeg for nu! Fordi jeg skulle ARBEJDE! Hurra.

- og i aften vil jeg leje en god gammeldags Blockbuster film og lade mig sive ind i en verden uden mærkelige gallaritualer og andet pjat. Jeg har jo en hel vifte af gode film, jeg ikke har set, due to baby forståes, så det er jo bare at tage for sig. Tror det bliver Biutifull...

fredag den 13. januar 2012

og så kunne jeg da lige benytte lejligheden...

... til at flashe min virkelig lækre baby.

Hej Hej glad baby i flyttekasse!


På shoppetur med mor...


iført nattøj, sut og skelende øjne - Loooove!

se hvad der lige dukkede op!

Ok, jeg er helt med på at det her før/efter boligreportage her på bloggen er slået lidt fejl... ok helt fejl. Men lige pludselig dukkede det der "før"billede af gulvtæppet op fra mac'ens indre (jeg tror den spøger??) og det skal I da ikke snydes for, så jeg tager den lige igen.
før og efter:

Weekend med solskin på!

Den her fredag er ligesom gået uden at jeg har opdaget det. Sådan lidt søndagsagtigt.. Jeg håber, det betyder at søndag så bliver lidt mere fredagsagtig?

Smukke-barnet bliver bare smukkere og smukkere! Nu med 5 tænder i sin lille mund! jamen, det er da helt utroligt, at hun bare sådan kan finde ud af at lave tænder! Helt uden at have lært det! Jeg er underligt stolt over hendes fremskridt, og synes det er de fineste tænder!

Jeg skal bruge min fredag aften hjemme sammen med Smuksakken og jeg nyder det! Jeg er ikke bleg for at åbne en flaske vin til mig selv, og jo jeg har også fundet den gode choko frem. Man skal ikke være kaje med selvforkælelsen. Love it! Jeg er så glad for tiden og føler universet er med mig. Stille og roligt går alting i den rigtige retning, og Kaisa og jeg klarer alt fra opvask, job og tænder!
Go Weekend alle sammen!

tirsdag den 10. januar 2012

Den tunge mor

Mandler og rosiner... med lakridspulver! Se DET er det nye sort! For dælen det er godt! men her på madbloggen vil vi gerne advare mod at være for rundhåndet med lakridsen. Bare så I lige er opmærksom på det.

Nå, men det skulle jo ikke gå op i helseslik det hele (selvom jeg da godt lige i en parentes kan nævne, at jeg faktisk (stort set) har lavet varmt mad til Kaisa Elvira og undertegnede hver dag i 2012 so far)

Hvad har jeg så ellers lavet i 2012? Tjoo jeg har smækket mig selv ude (arg men!), smadret en lampe (...), ryddet op og gjort rent ca. halvtreds gange, tørret babybræk op og på en eller anden måde fået smurt hele lejligheden ind i et jævnt lag havregrød (?)- og ikke søgt et eneste job endnu. Jamen for fiplan! Jeg har overhovedet ikke tid til det jobsøgning! Og det er vel den værste undskyldning, for det bliver jo ikke bedre. Altså, jeg får jo ikke mere tid med tiden, vel? Så det er bare op på hesten og komme i gang, Karen!
Jeg gider jo virkelig ikke ud i dagpenge-helvedet igen lige om lidt. Jeg havde svoret, at jeg for alt i verden ikke ville tvinges til at deltage i hjernelamme kurser, tjekke ind på jobnet én gang om ugen, og gå til møder med "anden aktør" og fanden og hans whats his face!
Men her sidder jeg alligevel aften efter aften og propper lakridserede mandler og rosiner i hovedet, som om det var en konkurrence. Jeg tager computeren frem - tjekker facebook, mail, tv programmet, modemagasiner, gossip, facebook igen, læser blogs, blogger, inden jeg langt om længe sniger mig ind på en jobside. Og på det tidspunkt er jeg så træt, at jeg bliver enig med mig selv om, at det er bedre at kigge på det igen i morgen. Med friske øjne, du ved... jamen! Mette Frederiksen ville ikke være stolt af mig. Undskyld Mette!

torsdag den 5. januar 2012

Ja hvor har jeg været henne? Hvad skete der med det der nytår og er jeg blevet nulstillet i 2012?
Her er jeg. Jeg er ikke blevet rigtig væk, bare druknet lidt i opvask og rod. Nu har jeg brugt denne dag på at vaske op gøre rent og vaske tøj, mens Kaisa har hængt på hoften. Hyggeligt og kedeligt på en og samme gang.
Nu ligger jeg på sengen og prøver at søge job, mens jeg synger godnat sange for barnet, som ikke vil sove.
Hele 2012 har jeg været optimistisk og i strålende humør! Jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde et eller andet fantastisk sted, og jeg ved at Kaisa bliver glad for den vuggestue, som hun helt sikkert kommer ind på lige om lidt. I just know!
Foråret er lige om hjørnet og udsalget er i fuld gang. Kan man andet end at være i godt humør?
Nu vil jeg pakke denne spilvågne datter sammen, og tage til middag hos veninde Signe og lille Agnes.
Over and out herfra...