tirsdag den 24. april 2012

Karen søger...

Jeg har lige opdaget, at der er gået 3 måneder(!) siden jeg stoppede min barsel. 3 måneder i systemet under kategorien arbejdsløs. eller ledig, som det hedder i dag. (arbejdsløs var noget det hed i 80erne, nu er vi arbejdsSØGENDE eller ledige. Crap.) Øv. Jeg havde svoret at det ikke skulle ske, og at jeg denne gang skulle drøne ud i job med 180 i timen. Jeg hader at være i systemet. Jeg vil bare gerne tjene mine egne penge uden at nogen blander sig. Men jeg ved godt, hvor hunden ligger begravet. Jeg har ikke været SØGENDE nok. Det har jeg ikke. Mest af alt har jeg nok håbet på, at nogen ville finde mig og skænke mig et job. Jeg har også følt, at jeg skulle være helt i balance, før jeg kunne tilbyde mine bedste timer og min arbejdskraft til nogen. Men det er jo noget fis, for jeg ved jo godt, at min balance ikke indfinder sig, før jeg har det der job. Jeg vil allerede i dag finde min bedste "go-get-it"-stil frem og stampe noget op af jorden. For når jeg rammer de 3 måneder præcis, vil jeg melde mig ud af systemet og stå på egne ben - uden sikkerhedsnet! Jeg kan selv! (fuuuck det er skræmmende!) Jeg tror, jeg er sådan en der ikke skal have et sikkerhedsnet for længe. Jeg kommer bare til at læne mig tilbage og hænge i det, til nogen finder mig. Nu rejser jeg mig op og råber mit navn ud i verden! Vi snakkes, når jeg kommer hjem med et job på lommen! Hejhej...

3 kommentarer: