lørdag den 28. april 2012

Bryster, på den gode måde..

Må simpelthen lige dele det med nogen... En prås er gået op for mig. Ja lige præcis, en prås. Det skete i Amagercenteret, hvor jeg har shoppet i dag. Ikke voldsomt og hovedløst, for det lagde jeg på hylden for et par år siden (og det kan man i øvrigt heller ikke i Amagercenteret, medmindre man er konfirmand eller pensionist) men fornuftigt og planlagt, sådan som strømper, undertøj, barnesko og en dims til køleskabet udgør det. En lille brist var dog at finde, da missionen oprindeligt hed; "Englebarnets Første Sko", men endte i "Opstramning Af Mors Undertøjsgarderobe Efter Fødsel, Amning og Elevatorvægt". Men det var tiltrængt og her kommer pråsen; Jeg har for første gang i mange mange år købt bh uden indlæg! Ja, jeg føler mig åbenbart nu så voksen, at jeg kan vise mine bryster (i bh forstås!) præcis så små og bløde som de er. WOW! Her går jeg rundt og øver mig i at elske mig selv og min dobbelthage og linjerne ved mundvigen, smilerynkerne, og den bløde mave, ja sågar mine lange krogede tæer har fået loving care det sidste stykke tid, for jeg rummer bare mig selv SÅ meget for tiden! Det gør jeg. Og så havde jeg helt glemt brysterne! Men for fanden, det var slet ikke gået op for mig, at min "barm" var et scam. At løgnen var vævet ind i vatindlægget, og at mine bryster slet ikke er så unge, som H&M bh'erne gerne vil gøre dem til. Næ. De er blevet voksne, ligesom resten af mig. Det er sgu da befriende! Og helt ærligt. Efter at have vænnet mig til det nye look i spejlet, synes jeg faktisk, at de er ret flotte i den nye indpakning. Tak til ekspeditricen i Chance for at lade mig stå i upassende lang og kigge på mig selv i spejlet. De er nu så tolerante i sådan nogle undertøjsbutikker. (jeg nægter at kalde det lingeri.. det' sgu for krukket) PS. Jeg beklager denne fokus på mine bryster. Jeg lover at skrive et indlæg om baller på et andet tidspunkt, så kan det ligesom veje lidt op.. gården og gaden, du ved..

fredag den 27. april 2012

Karen søger... stadig

Bum bum... Tjooo gæt hvad jeg ikke har på lommen endnu.. Men jeg arbejder på det. Det er bare måske kommet lidt bag på mig, HVOR tæt på datoen for de præcis 3 måneder er. Jeg har med andre ord liiidt småtravlt. Men en hel weekend is comming up, og jeg har en hel dag i dag og igen en på mandag. Det skal nok gå... Det er lykkedes for mig før. Det har det altså. Jeg har faktisk en trackrecord, der viser indtil flere eksempler på, at jeg har kunnet knipse et job frem, hvis jeg virkelig ville det. Men desværre har jeg også på den konto fundet mærkelige jobs, der måske ikke lige var skræddersyet til mit temperement. Hiver for eksempel rask væk "Værtinde" i Jensens Bøfhus, skjortestryger på en "strygefabrik"(Ja sgu!) og servicemedarbejder i Søstrene Grenes op af hatten som strålende eksempler på, hvordan jeg nogle gange har kastet mig hovedløst ud i triste job, bare for at gøre NOGET! Denne gang finder jeg selvfølgelig drømmejobbet med det samme! Ikk?

tirsdag den 24. april 2012

Karen søger...

Jeg har lige opdaget, at der er gået 3 måneder(!) siden jeg stoppede min barsel. 3 måneder i systemet under kategorien arbejdsløs. eller ledig, som det hedder i dag. (arbejdsløs var noget det hed i 80erne, nu er vi arbejdsSØGENDE eller ledige. Crap.) Øv. Jeg havde svoret at det ikke skulle ske, og at jeg denne gang skulle drøne ud i job med 180 i timen. Jeg hader at være i systemet. Jeg vil bare gerne tjene mine egne penge uden at nogen blander sig. Men jeg ved godt, hvor hunden ligger begravet. Jeg har ikke været SØGENDE nok. Det har jeg ikke. Mest af alt har jeg nok håbet på, at nogen ville finde mig og skænke mig et job. Jeg har også følt, at jeg skulle være helt i balance, før jeg kunne tilbyde mine bedste timer og min arbejdskraft til nogen. Men det er jo noget fis, for jeg ved jo godt, at min balance ikke indfinder sig, før jeg har det der job. Jeg vil allerede i dag finde min bedste "go-get-it"-stil frem og stampe noget op af jorden. For når jeg rammer de 3 måneder præcis, vil jeg melde mig ud af systemet og stå på egne ben - uden sikkerhedsnet! Jeg kan selv! (fuuuck det er skræmmende!) Jeg tror, jeg er sådan en der ikke skal have et sikkerhedsnet for længe. Jeg kommer bare til at læne mig tilbage og hænge i det, til nogen finder mig. Nu rejser jeg mig op og råber mit navn ud i verden! Vi snakkes, når jeg kommer hjem med et job på lommen! Hejhej...

søndag den 22. april 2012

Nøj, hvor er jeg træt! Træt og mæt! I går var jeg til første tøsekomsammen med vin i hundrede år (ja hundrede blev der sagt) Jeg var hjemme kl 03, hvor jeg sendte barnepigen hjem, og 3 timer senere vågnede Englebarnet og smed en kanin i hovedet på mig. Godmorgen! Nu er jeg lige hjemvendt fra fødselsdagsfest hos veninden, som jeg deler fødselsdag med, hvor der var masser af kaffe og Cava, og hvor kagerne var virkelig gode og hjemmelavede. Hold da op, hvor jeg har spist kage i dag. Uhm. Og I morgen har jeg fødselsdag. Det bliver dejligt at se en masse søde mennesker, og jeg elsker at have fødselsdag. Den 23. april er min dag. Den dag er der altid lidt ekstra solskin i min mave.

mandag den 16. april 2012

Rapport fra en (recovering) shopaholic...

Så så man lige mig falde helt tilbage i gryden (shopaholic-gryden that is) til mit første børnetøjslagersalg ever! My goodness, vi kan vist godt blive enige om, at jeg ikke (som i slet ikke) er gammel nok til at blive sluppet løs til sådanne arrangementer. Jeg ender jo i rendestenen, hvis jeg går til flere af den slags hovedløse fritidsbeskæftigelser.

Jeg cyklede frejdigt afsted søndag morgen, med fornemmelsen af, at jeg nok bare skulle kigge lidt, og at Englebarnet jo sådan set ikke rigtig manglede noget. To timer senere kunne jeg så køre hjem helt rød i kinderne af ophidselse over, hvor sindssygt gode handler, jeg havde gjort mig, og en stor sort plastiksæk(!) blafrende i cykelkurven! For fanden da!
Vel hjemme vender jeg bunden ud på benævnte plastiksæk og finder to ens t-shirts str. 18 måneder, en lidt for lille bluse med julemotiver på, og ikke færre end 4 basistrøjer i næsten samme nuancer!

Jeg må gentage mig selv; Jamen for fanden da!

Men tilgengæld præsenterede sækken også en masse vildt lækkert tøj, og jeg lover jer for, at Englebarnet tog kegler for bedst klædte, da jeg afleverede hende i vuggeren i morges!

Men det var faktisk også brandhyggeligt at være til sådan et arrangement(måske fordi jeg først kom på andendagen?) solen skinnede og de sædvanlige udsalgsramte kvinder var blevet hjemme. Jeg luntede faktisk rundt og hyggede mig temmelig meget. Måske lidt for meget at dømme efter udbyttet...

Men hun bliver jo også 18 måneder en dag, og til den tid kan jeg jo så spare på t-shirt budgettet... to gange.

fredag den 13. april 2012

Diversity please!

Når jeg skal aflevere Englebarnet i vuggestue om morgenen, vrimler gaderne af liv. Der er fædre og mødre med klapvogne, barnevogne, Nihola'er og almindelige cykler med børn, der skal afsted til dagens dont. Jeg er flyttet til et udpræget børnekvarter og hvem vidste, at der var SÅ meget gang i gaden kl 08.15?

Det tager ca et kvarter at gå hen til vuggestuen, og på den trækning ligger der ca 30 vuggestuer og børnehaver. I hvert fald mange. De er næsten alle sammen i gamle villaer, med have og sansegynger og fucking flag i øko-træerne.

Jeg derimod afleverer Englen i en vuggestue, der ligger i bunden af en 10 etagers høj bygning, som blev bygget i halvtredserne til hjælp for enlige mødre. Nu er lejlighederne vist mest beboet af familier "med anden etnisk baggrund". Rummene er små og legepladsen er lille og det eneste grønt der er at se er et sølle træ plantet i en trækasse midt i gården. Ikke imponerende ydre faciliteter.
Jeg kan da godt blive lidt misundelig, når jeg går forbi de store lyse villaer med flag i træerne og store legepladser (jo det kan jeg godt)
- men når jeg så kommer ned i den gule hule med Englen, og bliver mødt af Amira på to år, der løbende råber "heii Kaisi" til os og "Kaisi" smiler over hele hovedet, så synes jeg faktisk, det er helt ligegyldigt, med alle de der sansegynger and shit, når pigen elsker at være der, og pædagogerne er hjertevarme og søde både ved hende (og ved mig).
Måske er det min fordom, men jeg tror, der er flere speltspisende Malthe, Arthur og Phillippa'er i villa-vuggestuerne, end der er Amira, Memeth og Erkan, som de (også) hedder i Kaisas vuggestue. Det kan jeg godt lide. Jeg håber, hun lærer, at verden er befolket af alle slags mennesker, og selvom vi spiser økologisk spelt og nogenlunde sukkerfrit (50% af hustanden gør i hvertfald) så er det ikke sikkert, alle skal gøre det. Lige børn leger sgu ikke altid bedst.

tirsdag den 10. april 2012

Ud af sumpen...

Nå jaa, men så var jeg da heller ikke mere doven, end at jeg ikke orkede at skrive bare et lille bitte blogindlæg, inden jeg gik på påske"ferie" (ja definitionen af ferie er vel relativ, når man ikke har et fuldtidsarbejde at holde fri fra)

Men jeg må jo også indrømme, at dovenskaben blev blandet op med en god portion hjerte-schmertzen. Fandens osse. Sådan en dum lille telefon med beskeder fra en anden verden, slog alligevel benene væk under mig for en stund. Mere end jeg vil indrømme hvis nogen spørger. Det er noget pis, men vel også en del af de følelser, der må frem, for at jeg kan hele helt op igen, og maybe someday leve et liv tættest på lykken. For det er for dælen da lige der jeg gerne vil være!

Jeg er generelt ret godt tilfreds med mit liv som alenemor. Jeg er tryg i rollen, og stortrives som mor, og synes, jeg klarer det hele mindst lige så godt som alle andre. Men når morrollen er lagt til side for en stund, så sidder jeg alligevel med et smadret hjerte og en følelse af ikke at være elskelig nok. Det lyder måske lidt dramatisk, men ikke desto mindre så er det tanker i den dur(mol) der trænger sig på, når overskuddet er væk og dovenskab, chokolade og gamle sms'er tager over. Det er ynkeligt I know. Det er ubrugbart I know. Det er alt det, jeg IKKE vil eller kan tage ind i mit liv. Men det er der. Og nogle gange, som i sidste uge, fylder det bare det hele, og der er ikke andet at gøre end at sidde den over på bænken, og så komme ind i kampen igen, når den sorte sky er drevet over.

Jeg er tilbage på sporet nu (øh.. i kampen... tilbage i kampen - jeg må jo blive i samme terminologi, som jeg er begyndt på)
Men det er nu ikke en kamp. I dag har det for eksempel regnet! Er der noget bedre end regnvejr? Nej det tror jeg ikke. Slet ikke når hele påsken var solrig (i hvert fald, der hvor jeg var) Og Englen næsten ikke har feber mere, og jeg har søgt et job, og har flere på vej, og har næsten (!) købt en sofa på Lauritz.com. Jep! Jeg er klar til solsiden igen!