Shh solen kommer..

Der er forår i luften, og det føles fantastisk.
Jeg har nu været alene med Englen i et halvt år. (Jeg har ikke nogen dato for "the big break up", men sådan ca.) Det har været 6 fantastiske måneder. Jeg har lyst til at sparke den næste, der siger at jeg klarer mig flot. Gu fanden gør jeg da det, for det skal jeg!
Men jeg har brug for at rejse væk. Jeg har brug for at lukke helt ned for nogle ting og tvinger mig selv til kun at se én vej. Fremad. Kan jeg rejse væk fra mit barn i en måned? .... en uge? Nææ, det tror jeg sgu ikke at jeg kan.

Det er ikke første gang at foråret bringer "stikke af" tankerne frem i mig. Jeg får sådan en lyst til at stikke af fra det hele og mærke afstande igen. Dem mærker man ikke når livet strammer. Men jeg kommer jo for fanden aldrig afsted. Jeg sidder her og lever det der liv. hvorfor er det jeg vil væk? Jeg tror, jeg vil nyde at være her i stedet for.
Her tag en kiks og nyd solen for helvede!