Om at aflevere

Jeg hader at aflevere. Mit barn. Ikke biblioteksbøger og eksamensopgaver og den slags, selvfølgelig. Men at aflevere Smukkebarnet hos hendes far er bare pisseirriterende. Altså forstå mig ret. Jeg elsker at have "fri", og jeg glæder mig hele ugen, til at jeg skal have en hel dag, hvor jeg kan gå rundt i byen uden barnevogn, tage lange bade, læse i sengen og mødes med veninder på cafeer, der ikke ligger i gadehøjde. Men selvom jeg glæder mig til denne ene dag om ugen, så ender det altid med, at jeg synes det er tom og trist uden hende. Hun er krøbet ind under huden på mig, den lille abe. Men det er jo selvfølgelig godt. Jeg mener ,hvor faen skulle hun ellers være?