onsdag den 17. marts 2010

Børnehistorie

Blomst og Løjtnantens hjerte

Træernes kroner hvisker i vinden, og himlen er blå. En fugl sidder på en gren højt oppe og pudser sine fjer. den letter og tager et dyk ned i en stor gammel have med frugttræer. Fuglen lander tæt ved et barn, der sidder helt stille og stirre ind i en hul træstamme. Fuglen kigger på barnet, der stikker sin lille buttede arm helt ind i stammen og fisker en stor blank bille frem. Barnet lader billen kravle rundt på sin hånd.
Barnet er en lille blond pige på 5 år med store nysgerrige øjne. Hun hedder lille Blomst.
Huset, der hører til haven, er et stort gammelt hus uden tag og hvor vinduerne er helt nye. Tydeligvis et hus, der er ved at blive bygget om. Der lyder bankelyde fra taget og højt oppe ved himlen, kan vi skimte gamle far Blomst, der nynnende kravler rundt og lægger tag.


Familien Blomst er lige flyttet til et stort nyt hus, som mor og far selv vil sætte i stand. Lille Blomst synes det er mærkeligt at flyttet til et hus, hvor der ikke en gang er en seng. Hele familien sover i en campingvogn, der står i haven, fordi far helst selv vil lave taget. Lille Blomst synes det er mærkeligt, at far kravler rundt på taget hele dagen, når det stadig kun er plastik, der sørger for at gulvet inde i huset ikke bliver vådt, når det regner. Det er lidt ligesom at stå inde i et telt, når man går ind i huset. Hvad laver far på taget, og hvorfor må lille Blomst ikke komme med derop? Man kan garanteret se helt hen til børnehaven, når man sidder oppe på taget. Og man kan se fuglene helt tæt på. Også dem der flyver allerhøjest.

Om ikke så længe kommer baby Blomst ud af mors mave. Mor går rundt og er tyk om maven, og kan ikke længere hjælpe lille Blomst med at binde snørebånd. Så er det godt at lille Blomst næsten selv kan nu. Lille Blomst kan endda hjælpe mor med at binde hendes snørebånd. Det er godt at lille Blomst kan hjælpe mor.

Lille Blomst kan ikke lide det nye hus. Det ser fjollet ud at der ikke er noget tag, og der er heller ikke en seng eller et køkken, så man kan lave mad. Det havde de, der hvor de boede før. Hvis der var nogen, der spurgte lille Blomst, ville hun slet ikke flytte. Men der var ingen der spurgte.

Men lille Blomst kan godt lide den nye have. Der er masser at kigge på og lege med. Haven er fuld af blomster og træer og buske og græs. Og der bor dyr over det hele. I træet nede bagerst i haven, tæt ved der hvor campingvognen står, er der et hul ind i stammen. Derinde bor biller og edderkopper. Der er grå biller som ruller sig sammen som små fodbolde, når man trykker på dem. Der er også store sorte biller, hvis skjold kan bliver til vinger, som de flyver med. Men aldrig særlig langt væk, for de bor jo i træet sammen med alle de andre biller som de er venner med. Og selvfølgelig lille Blomst. Nogle gange tager lille Blomst billerne ud af stammen for at lege med dem. Det kilder når det kravler rundt på armen, og lille Blomst tror også de synes, det er sjovt at komme lidt ud af stammen. Men det er svært at vide, for de taler ikke så højt.

Under den gamle terrasse bor ørentvisterne. De er lidt uhyggelige, fordi de ser sure ud, og bider med halen. Men det er bare, fordi de ikke kan lide at blive rørt ved. Hvis man bare taler pænt til dem, gør de ikke noget. De gør faktisk slet ingenting. De sover hele dagen. Lille Blomst synes de er lidt kedelige, men hun går alligevel ofte hen og siger hej til dem, fordi hun gerne vil snakke med alle i haven, og de skal ikke føle sig udenfor, selvom de bor helt inde under terrassen. Men hun er holdt op med at tage dem ud på armen.

Lille Blomst er venner med alle dyrene i haven. Hun er glad for at hun har dem som venner, for de er søde og vil for det meste gerne lege. Og så er de rare at snakke med, når man for eksempel er lidt bange og skal tisse om natten. Lille Blomst synes at haven er lidt uhyggelig om natten. Det hvisker så underligt i træerne, og det er som om at alt det grønne er blevet malet sort, og der er lyde over det hele. Selvom mor går med, når lille Blomst skal tisse, er hun ikke til megen hjælp. Hun står som regel og sover op ad dørkarmen, og så må lille Blomst selv klare tisseriet. Men det hjælper at tænke på billerne og edderkopperne som sover lige ved siden af. Hvis bare de var vågne.. Lille Blomst har fundet ud af, at hvis hun synger rigtig højt, så er det slet ikke så uhyggeligt at tisse i haven. Men mor siger man skal være stille om natten. Så lille Blomst synger lige så stille, så kun musen kan høre hende.

Lille Blomst har nemlig en anden ven i haven, som hun kun har mødt om natten, og det er musen. Det er ikke så tit han er der, for han har altid så travlt med at finde mad, og så er han bange for alt muligt. Han er bange for mor og far (som jo ikke engang ser ham, fordi de altid kigger opad) og for vinden som rasler i buskene. Men mest af alt er han bange for katten. Men katten er heller ikke særlig sød ved musen, så det kan lille Blomst egentlig godt forstå. Heldigvis har katten været langt væk, når lille Blomst har mødt musen.

En dag da lille Blomst er kravlet med katten ind under busken ser hun noget mærkeligt. Det er som om, der er en anden der bor der. Der står en lille gryde og en ske inde fra køkkenet. I Gryden er der græs og mudder, som er rørt sammen til en ret. Det ligner mad. Men det er jo mudder, og det smager ikke godt. Det ved lille Blomst godt, for selvom det ligner chokolade, så er det helt tørt og knasende, når man får det ind i munden. Man skal ikke spise jord, har lille Blomst hørt mor sige mange gange. Men hvorfor ser det så ud som om nogen har spist jord med græs i? Som om der er nogen, der bor her inde i busken?

Katten synes ikke det er så spændende som lille Blomst synes. Den spankulerer lige forbi den lille gryde og tilbage i haven, hvor den lægger sig i solen. Lille Blomst går efter den og lægger sig ved siden af og kigger op i himlen, mens hun prøver at følge fuglene fra træ til træ.

Da hun har ligget på græsset lidt, og måske er kommet til at falde lidt i søvn, er det som om, der er nogen der kildrer hende under tæerne. Kan det være en flue, der har sat sig på storetåen? Lille Blomst vipper med tæerne så fluen flyver sin vej. Hun gider ikke lege med fluen lige nu. Men den er tilbage igen. Det kilder stadig på tæerne. Nu kilder det også op ad benet og over hele foden. Og også på den anden fod. Lille Blomst trækker fødderne op under sig og ser ned mod, der hvor fødderne lå før. Der er en stor flot fjer. Og for enden af fjeren, sidder der en dreng. Drengen ligner at han er lige så stor som lille Blomst. Han smiler. Hvad mon han laver her i vores have, tænker lille Blomst. Men mest tænker lille Blomst på, hvor flot fjeren, som han har i hånden er.

”Hej” siger drengen. ”Det var mig som kildede dig lige før. Var det ikke sjovt? Det mærkes ligesom en flue, men det er bare den her fjer.” Drengen holder fjeren op foran øjnene, så lille Blomst kan se den og næsten ikke kan se drengen. Det er en rigtig flot fjer, som drengen siger kommer fra en påfugl. Lille Blomst ved ikke hvad en påfugl er, men hvis den har flere af sådan nogle fjer, vil lille Blomst også gerne have én.

”Jeg bor inde i den campingvogn der”, siger lille Blomst og peger. Lille Blomst vil helst ikke sige til drengen, at hun bor i det gamle hus. ”Hvor bor du henne?” Spørger lille Blomst. Drengen peger ind i busken, og lille blomst kigger på ham. Han må jo være ham som bor inde i busken og spiser jord. ”spiser du så jord og græs?” Spørger lille Blomst. Måske kender han også pindsvinet. Drengen griner og inviterer lille Blomst med ind i busken. Han viser hvordan han laver sin jord og græs-mad, men han spiser den ikke rigtigt! Han leger bare. Nå. Det synes lille Blomst var en sjov leg, og de to leger, at de spiser jord med græs i, og lille Blomst lærer drengen at suge honning ud fra syrenerne i busken. Da det pusler lidt længere inde i busken, inviterer de også pindsvinet indenfor til jordmad. Men den er alt for genert til at hilse på. Mens de sidder der og spiser fin mad, kalder mor Blomst pludselig fra campingvognen. Lille Blomst skal komme, for de skal ud at køre. Måske i supermarked. Så kan lille Blomst hjælpe mor med at køre vognen, det synes lille Blomst er sjovt. Lille Blomst siger farvel til drengen i busken og lige inden hun kravler ud, vender hun sig om og siger til drengen: ” jeg bor ikke rigtigt i campingvognen men i det store hus. Du må gerne kalde mig Blomst, hvis du vil” drengen svarer: ”Jeg bor heller ikke rigtigt i busken, men i huset derover.” Nu kalder mor igen fra huset og lille Blomst skynder sig derhen. Hvad hedder den der spørger lille Blomst og peger på busken. Mor svarer at den hedder Løjtnantens blødende hjerte. Det synes lille Blomst er et flot navn, og fra nu af vil hun kalde sin nu nye ven for løjtnant. Lille Blomst ved ikke rigtig hvad en løjtnant, er men det lyder flot. Ligesom drengen.


Familien Blomst hedder Blomst til efternavn.
Selvbygger hus, så mor og far har travlt, og lille Blomst må selv finde på sjov. Hun leger med dyrene i haven. Er bange for at gå på toilettet inde i huset, særligt om natten, hvor det er mørkt og græsset er vådt. Men dyrene og træerne hjælper hende. En dag kommer der en dreng ud af busken. Han bor derinde siger han. (men mor siger at han bor sammen med sin mor i det fine hus ved siden af.) Lille Blomst tror han bor inde i hækken, og er ven med pindsvinet. De leger sammen, og efter sommerferien, skal de gå i samme børnehave. Til den tid lover far, at der er tag på huset og lille Blomst ikke længere skal ud i haven om natten, når hun skal tisse. Men så skal de jo bo i det uhyggelige hus...

1 kommentar:

  1. Denne historie synes jeg faktisk ikke er særlig god længere. Den må skrottes eller laves gevaldigt om... glem du læste den.

    SvarSlet