En mors mareridt

Jeg har helt forfærdelig meget lyst til at shoppe. Og ikke lækre vinterstøvler til mig. Nænej. Uld til baby! Uld undertøj. Uld overtøj. Uld striktrøjer, strømper og bukser i Uld. Uld med uld på. Min baby skal ligne et lille får, før jeg bliver glad.

Sagen er nemlig den, at min lille blåøjede engel har haft sin første forkølelse. Og når englen nyser, bløder moderens hjerte. Det værste af det hele er, at det er mig, der har smittet hende! jamen hvor uretfærdig kan verden være?
Jeg sidder med snot i hele hovedet og prøver at holde bakteriefyldte host tilbage, mens jeg ammer uskyldig engel. Og til sidst må jeg helt gasblå i hovedet give efter og hive efter vejret. I samme øjeblik jeg viser tegn på svaghed springer et nys frem i næsen, og en regn af bittesmå beskidte snotperler lander på englens perfekte silkehud. Og skaden er uoprettelig. Jeg har nu påført min datter sin første forkølelse!
En fire måneder gammel baby med snot i sin lille perfekte næse, er jo faktisk truet på livet, hvis den stopper til! Barnet kan hverken sove, spise eller bruge sut, når næsen er tilstoppet. Og det er faktisk temmelig svært at pudse næse på en baby.. "pust!" "nej -ikke spise papiret.." årh glem det.

Men nu hvor begge parter overlevede forkølelsen (Jeg har kun en lille bitte "rygerhoste" tilbage - thank you for asking)skal der forebygges. Der skal hamstres og planlægges, og der skal bygges en dæmning af uld til at beskytte englen mod vinterkulde og andre folks (og hendes mors) ubehagelige bacciller.
Jeg må allerede i gang med at udtænke en detaljeret plan for, hvordan jeg får pakket hende ind til hendes første dag i vuggestuen... hvis hun nogensinde får lov at tage afsted. For slet ikke at tale om børnehaven... skolen... gyyys skoleudflugter! Den slags er jo de rene dræberlejre! Der er jo børn, der nyser og snotter over det hele. Uden at vaske hænder.
Jeg får hjertebanken. Jeg må hellere lægge mig.