Her har I mig tilbage! - Kurt Thorsen er netop blevet idømt 5 års fængsel for skattesvig. Han synes egentlig ikke, at han har gjort noget galt, og han føler sig enormt uretfærdigt behandlet af samfundet.
Jeg bliver altid lidt imponeret, når jeg ser, at der er nogle mennesker, som feks. Kurt, der er så sikre i deres valg, at sådanne småting som retsvæsnet og skattevæsnet ikke kan stoppe dem. Altså hvordan kan den lille storsmilende Kurt være så sikker på, at han handler fuldstændig rigtigt, selvom alle råber til ham, at det han gør er brandhamrende ulovligt? Han er ligesom fuldstændig overbevist om at han ved bedre. Smyuger uden om alle regler og stormer frem. Det er da en selvtillid, der vil noget.
Jeg derimod, jeg kan ikke engang træffe et valg om hvilken kjole, jeg skal have på til næste fest uden at konsultere 4-5 veninder først. Og hvis bare én af dem ikke bifalder mit valg, så må jeg starte forfra og hive helt nye kjoler ind i billedet. Og det er bare kjolerne. Hvor skal jeg bo? med hvem? Hvornår? Hvilket job skal jeg søge efter min barsel? Hvad skal jeg have at spise i aften? Skal min datter døbes? Skal jeg blive blondine igen? Hvad med pandehår? Voksipose eller Drømmepose?
Der er så mange beslutninger, der skal tages hele tiden, som jeg ikke føler mig helt uddannet til at tage selv, og slet ikke til at overskue konsekvenserne af.
Jeg vil gerne være bedre til at træffe beslutninger og danne mig meninger uden at se mig om først and stick with it. At tro på, at det jeg gør er rigtigt, selvom dem der er klogere end mig, siger det modsatte. Det arbejder jeg på at lære.
Jeg tror ikke Kurt har arbejdet på at lære det. Han er bare sådan.. og så må han jo tage de 5 års fængsel, det koster at være uening med skattevæsnet om hvor man bor.
-Altså jeg vil jo ikke lære at træffe beslutninger af Kurt Thorsen. Det var jo bare et eksempel. Slap nu af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar