torsdag den 22. december 2011

Skidtmas med ynkeligt på

Ååååååhhhh.... Jeg har været et ynkeligt lille væsen siden i aftes kl 19.30, hvor den første maverumlen og kvalme advarede om en meget lang og hård nat. Og for at det ikke skal være løgn (og det skal det gudhjælpemig ikke), vågnede englebarnet første gang kl 01.05 med en kaskade af opkast ud i hele sengen. My goodness!
Godt man tog tidligt hjem på juleferie, og nu kan overlade Englen til mormor og morfar, mens undertegnede ligger på sofaen og stønner. Jeg er en firmbeliever af stønneterapi. (ikke den frække... Den hjælper på så meget andet, men det er jo et helt andet blogindlæg)
Stønneterapi går ud på at sygdom, hjertekvaler, overspisning, hjerneoverophedning og selv begyndende stress kan afhjælpes, eller i hvert fald mildnes, ved at ligge i fosterstilling og stønne rytmisk ud i rummet. Det skal helst lyde, så ynkeligt som muligt, så virker det bedst.
Det var et lille råd givet videre, og nu vil jeg tilbage til stønneriet, for jeg er slet ikke færdig.

(Englen vælger en helt anden strategi. Hun griner og pludrer helt frem til opkast, og lige efter stiller hun op med et stort grin igen. - Nå, så kan man jo selv vurdere, hvem der er den sejeste syge)

5 kommentarer:

  1. Puha, godt du er vel hjemme i Jylland til aflastning - jeg tør slet ikke tænke på hvordan man overlever at være bræksyg samtidig med sin baby... God bedring til jer begge to.

    SvarSlet
  2. Nej jeg ved faktisk heller ikke hvordan man kunne overleve det. Jeg kunne i hvert fald ikke uden hjælp fra min mor. (og også lidt min far)
    Nu er jeg heldigvis i bedring.

    SvarSlet
  3. Kæreste Karen! Så er jeg igen updated på dir liv. Går stærkt ud fra du er på benene igen- og lyst på det: din ufrivillige kropstømning gør det op for indtaget af julemad- heldige dig! Sidder her og er blevet rigelig blød på maven- så blød a smølfn min valgte at sige "min mor er lidt tyk på maven" til en ekspedient i en tilfældig tøjbutik...! Hvis du nu stadig var hos mig på Deloco kunne vi gå til sådan noget Zumba sammen ;-D
    Jeg er sikker på at alt godt kommer til dig i det nye år!

    Knus

    SvarSlet
  4. Argh - min kære iPad kan godt lide at ha indflydelse på stavekontrollen, og jeg er ikke så god til at få læst korrektur- tag det som en lille udfordring- håber du finder mening med det ;-) Krams

    SvarSlet
  5. Åh ja, Zumba! Det kunne være hygsomt, men jeg ved skisme ikke om man kan have en baby med til sådan noget? Men anyways, så bor vi jo nu i hver sin ende af kongeriget, så vi kan vinke på zumbamanér (det er noget med at vinke med hele kroppen) næste gang vi ses, og så håbe på at mavedellerne vipper lige meget, så ingen bliver til grin.

    SvarSlet